Det er kun et par dage siden at jeg havde den naive tanke at jeg var kommet videre, at jeg var helet. Men nissen flytter med selvom jeg løber fra Herodes til Pilatus. Jeg er utålmodig på et eksistentielt plan - jeg venter ikke på nogen, hverken på ham eller mig selv. Jeg har ikke lyst til det der venter rundt om hjørnet og jeg føler ikke at jeg hører til her/der. Ingen roser uden torne, blev der snakket om. Sidst jeg luftede tanken om at jeg ville starte på medicin igen, så fik jeg en afvisning, dette af en veninde vel at mærke, hun sagde bare "nej". Det gør hun faktisk ofte og jeg skifte ofte holdning til hvor vidt jeg kan lide hendes u-indpakkede måde at tale på. Den er befriende, men nogle dage kan jeg bare ikke tåle at høre hvad folk virkelig mener. Men udover alt dette så har jeg ellers været god til ikke at løbe væk fra ting. De sidste 6 måneder har jeg stiret dem lige ind i ansigtet - muligvis med alkohol i blodet eller uden at tale sandt, men det er en start.
Idag vågnede jeg på det tidspunkt hvor at jeg skulle have siddet til eksamen i 15 minutter. Det var dumt, men jeg lavede opgaven herhjemme og håber på at jeg kan snyde systemet. Højst sandsynligt ikke, men historien havde været god. Og det er det vigtigste. Her til aften har jeg kigget på pille-emballagerne og prøvet at huske hvordan man trapper op - da jeg trappede ud var det fra den ene dag til den anden og det var ikke specielt rart med hjertebanken og kronisk lyst til at hoppe ud af vinduet (når jeg siger kronisk, så var det altså kun et par uger). 320mg. Nu ligger jeg i min seng og når jeg skal op så skal jeg arbejde 10 timer og jeg har allerede ingen appetit på vejene af imorgen. Tiden vil vise hvad det så skal betyde.
Hvis man ellers kendte mig ville man vide at der er noget nyt at jeg ikke fantaserer om at slå min overbo ihjel med blåsyre eller at jeg har fået et bedre forhold til min lejlighed - jeg hader stadig møblerne, bevares, men væggene er der intet galt med. Når jeg tager på arbejde imorgen vil jeg forsøge at tage noget på der ikke viser min tynde krop frem (som jeg plejer), men noget der afspejler at jeg er i kontrol og ikke mangler penge, så må vi se om det virker. Hvad end det nu skal mene. Min korttidshukommelse er på ferie i øjeblikket og jeg har lige nu et problem med at identificer en lyd, det er enten mit gardin eller nogen der er ved at bryde ind i gården. Tja, det lyder måske underligt, men havde det været en film kunne du se hvad jeg mente..
Godnat
Ingen kommentarer:
Send en kommentar